Forfatterarkiv: Janne Bay

Referat fra seneste bestyrelsesmøde

Kære alle,

Så er referat fra første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen klar.
Vi medsender oversigt over Udvalg, hvor alle interesserede kan melde sig, bestyrelsens mødeplan for foreningsåret, samt det reviderede budget.

Ref BM 11 april 2016
Bilag 1: Udvalg foreningsåret 2016
B
ilag 2: mødeplan 2016-2017
Bilag 3: Revideret budget 2016 jf

P.b.v.
Poul

 

Indkaldelse til bestyrelsesmøde 11. april 2016

Sædvanen tro annonceres første bestyrelsesmøde efter afholdt generalforsamling. På dette første møde plejer vi (blandt andet) at fastlægge årets mødekalender, der efterfølgende udgives sammen med mødereferatet.

Dokumenterne bliver offentliggjort på grundejerforeningens hjemmeside, og der bliver udsendt et nyhedsbrev for at informere om, at der er lagt nye dokumenter på hjemmesiden.

Dagsorden bestyrelsesmøde 45-1 til 11. april 2016

 

P.b.v.
Poul

Generalforsamling 2016 – dokumenter

I henhold til vedtægterne er Endelig dagsorden til den ordinære generalforsamling 2016 nu lagt på hjemmesiden, sammen med Bestyrelsens beretning for 2015 samt 2 forslag til beslutning indsendt af nogle medlemmer. Alle dokumenterne findes under menupunktet “Arkiv”.

Bestyrelsen beder alle medlemmer medtage kopier af dokumenterne til generalforsamlingen.

Du kan også finde dokumenterne her:

Endelig dagsorden generalforsamling 2016   Bestyrelsens Beretning til generalforsamling 2016   Bilag 1 generalforsamling 2016   Bilag 2 generalforsamling 2016

P.b.v.
Poul

Indkaldelse til generalforsamling 17. marts 2016

Til alle beboere,

I henhold til vedtægterne sender vi hermed indkaldelse til ordinær generalforsamling 17. marts 2016.

Sammen med indkaldelsen fremsendes bestyrelsens evt. forslag til beslutning samt forslag til budget.

Dokumenterne er vedhæftet her – og kan desuden ses på hjemmesiden under menupunktet “Arkiv” – Generalforsamling 2016.

Eventuelle forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen 2016, skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag 3. marts 2016.

P.b.v.
Poul Dahl

Indkaldelse generalforsamling 2016
Bestyrelsens forslag til beslutning gen_fors 2016
Forslag til Budget 2016 til medlemmerne dateret 24-02-16

Referat af møde på lokalpolitistationen den 8/2 2016.

Formål: Etablering af samarbejde mellem politi og beboere om bekæmpelse af indbrud i området.

Deltagere: Gitte fra politiet, 4 repræsentanter fra Bakkedraget, 3 repræsentanter fra Gammelgårdsvej og undertegnede.

Diskussionen tog udgangspunkt i, at Brian i går aftes ved 23-tiden havde set en hvid Mercedes kassevogn på baltiske nummerplader (han kunne dog ikke huske nummeret) køre rundt i Bakkedraget. Han tilkaldte politiet, som dog først nåede frem, da kassevognen var kørt.

En hvid kassevogn er også set i Hækmosen, hvor der for øjeblikket finder mange indbrud sted (10 på en uge), hvorfor politiet er meget interesseret i yderligere oplysninger om kassevognen.

Jeg har for mange måneder siden også selv set flere forskellige hvide Mercedes kassevogne køre rundt og lede efter jernaffald aftenen før afhentning af storskrald, så jeg tror, Brian har set en klunservogn.

Politiet oplyste, at de har udvidet patruljeringen i vores område, hvilket flere af de tilstedeværende kunne bekræfte. 

Fælles for indbruddene i hele Herlev har været, at de er foregået i dagstimerne – typisk om eftermiddagen – og at de er foregået fra terrassedøre eller vinduer på bagsiden af huset. Derfor bør vores fokus være på at sikre døre og vinduer. Desuden anbefalede politiet, at vi sørgede for at låse vores skure, da tyve ofte finder værktøj i skuret hos naboen, som de så bruger til at bryde ind med i de andre huse.

De aktuelle indbrud har været rettet mod ting, det var nemt at tage med sig – typisk penge, valuta og smykker.

Politiet anbefalede kraftigt nabohjælp – både det formelle system og at vi i det hele taget holdt øje med, hvad der skete hos naboerne. Det er vigtigt at undgå fyldte postkasser og at vores huse virker ubeboede i ferieperioder. Der måtte ikke ligge væltede havemøbler og lignende i flere dage. Derimod er det godt, hvis der løbende foregår ændringer. Gardiner trækkes til og fra. Brug af tænd-og-sluk ure. At tydelige cola-dåser bliver fjernet fra indkørslen osv.

Brug af tyverialarmer og videoovervågning er i politiets øjne mere tryghedsskabende foranstaltninger for beboerne end noget, der skræmmer tyvene.

Brian, der var initiativtager til mødet, ville gerne have arrangeret en udstilling heroppe i området, hvor politi, låsefirmaer osv. udstillede og fortalte beboerne i området om forebyggelse af indbrud. Det var politiet positiv overfor at deltage i, men mente ikke, at der ville komme ret mange.

Politiet tilbød os en Tryghedsvandring (http://www.dkr.dk/tryghedsvandring-0) for bestyrelse og interesserer beboere. På grund af de forskellige typer bebyggelse i området, vil jeg foreslå, at en sådan målrettes til vores rækkehuse og ikke sker sammen med villakvarterene omkring os. Det vil være oplagt at diskutere evt. afholdelse af en Tryghedsvandring på generalforsamlingen i forbindelse med Gittes oplæg.

Der blev ikke aftalt evt. opfølgning på mødet hverken i form af nyt møde eller konkrete aktiviteter.

/Knud Erik
T: 2175 3336
M: kem@kemcom.dk

Ny bom opsættes mellem Byskovvej og Hjortespringparken

Ny bom opsættes mellem Byskovvej og Hjortespringparken                      

Den nuværende bom har givet problemer ved snerydning og saltning. Dette har medført, at  vejstykket fra nr. 50 til nr. 60 ikke er blevet serviceret ordentligt.

Ifølge chaufførerne kan de ikke gøre arbejdet ordentligt, når bommen står midt i vejbumpet.

Kommunen vil derfor sætte en ny bom op. Kommunen forventer, at bommen udskiftes i løbet af de næste 2 uger. De er startet i dag (se billede vedhæftet separat).  Klargøring til ny bom

Kommunen har informeret bestyrelsen om, at den ny bom, vil blive aflåst med en hængelås, som kun Herlev Kommune har nøgle til.

Pbv.
Poul