Indbrudsforsøg i Hjortespringparken!

Hej alle beboere,

Der har i dag onsdag 3. juli om eftermiddagen været et indbrudsforsøg i nr. 46. Tre drenge i 16-års alderen har først forsøgt at komme ind i køkkenet ved at bryde havedøren op med et koben. Da det ikke lykkedes, smed de en sten ind gennem et af køkkenvinduerne. Larmen tilkaldte imidlertid en af naboerne, som fik skræmt drengene, så de flygtede ned i mosen. Flere beboere havde forinden set de tre luske rundt i kvarteret. Politiet har været herude og har optaget rapport.

Hermed en opfordring til at være opmærksomme på fremmede, som ikke ser ud til at have noget at gøre her, og som opfører sig mistænkeligt. Også en opfordring til at holde døre og vinduer lukkede, når I ikke er hjemme samt at holde øje med de huse, hvor beboerne er på ferie.

Gør det klart for fremmede, at vi holder øje med dem. Jo flere der stirrer på ubudne gæster, jo større sandsynlighed for at de forlader området uden at lave unoder. Orienter gerne naboer og andre, så de også kan være på vagt!

P.b.v.
Knud Erik Madsen & Kim Goderum

One thought on “Indbrudsforsøg i Hjortespringparken!

  1. Medlem

    Jeg vil gerne sige en stor tak til Kim som i vores fravær, fik sendt drengene på flugt og derved fik forhindret dem i deres gerninger.

    Det er meget træls at været udsat for den slags oplevelser og jeg håber det var et enkeltstående tilfælde.

    God sommer til jer

    Hilsen Kenneth Holst

Skriv et svar