Forfatterarkiv: Janne Bay

Med Nabohjælp er der altid nogen hjemme

Nabohjælp er en individuel ordning til at forhindre indbrud i Jeres hjem. Hver enkelt bruger af det meget sikre system skal selv tilmelde sig på internettet og/eller app på mobiltelefon, hvorefter man udvælger sine personlige nabohjælpere og oprette sin ferieplan, som sendes til og kun er tilgængelig for de kontakter, man har oprettet. Tilmelding foregår på www.nabohjælp.dk. Grundejerforeningen har bestilt skilte om Nabohjælp, der opsætter i hver ende af vores vej. Små skilte til for- og bagdør fremsendes automatisk efter tilmelding.

Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, der står bag Nabohjælp, skriver:

Sidste år var der over 42.000 indbrud i danske hjem. Det giver Danmark en kedelig andenplads i Europa, når det gælder indbrud. Men heldigvis kan vi selv gøre noget for at forebygge indbrud.

Undersøgelser har nemlig vist, at hvis du og dine naboer hjælper hinanden med at holde øje med jeres boliger og område – i ferier og i hverdagen – så kan I i fællesskab forhindre op til hvert 4. indbrud.

Du gør det sikkert allerede Mange har allerede løse aftaler med venner og naboer om at være opmærksomme, når de er på ferie. For at gøre det lettere at få aftalt nabo-hjælp samt at huske på, hvornår man skal være opmærksom på naboens tomme hus, har Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden udviklet hjemmesiden Nabohjælp.dk og app’en Nabohjælp.

Få klistermærker og nabohjælpsredskab – gratis.
Når du tilmelder din husstand til Nabohjælp, får du klistermærker til din postkasse og hoveddør. Du får også adgang til et digitalt nabohjælpssystem, der gør det lettere at koordinere nabohjælpen med dine naboer.

Sådan gør du:

  • Du tilmelder dig direkte på www.nabohjælp.dk eller app’en ’Nabo-hjælp’.
  • Har du ingen mobiltelefon eller e-mail, kan du udfylde og indsende tilmeldingsblanketten, som findes på www.nabohjælp.dk/materialer. Denne kan også rekvireres via Det Kriminalpræventive Råd, hvis man ingen computer har.
  • 7-10 hverdage efter tilmelding får du et velkomstbrev med klistermærker og postkort til at invitere dine naboer med.
  • Du beslutter selv, hvilke naboer du vil invitere med i dit netværk og derved hvem, der får adgang til dine ferieoplysninger. Det behøver ikke være dem, der bor lige ved siden af.
  • Du inviterer dine naboer enten vha. de tilsendte postkort eller når du er logget ind på din profil. Din nabo skal efterfølgende acceptere din invitation via deres egen profil.
  • Når du tager på ferie, får dine naboer automatisk besked om, hvordan de kan hjælpe med at se efter din bolig, og de kan sende dig besked om, at ”alt-er-ok” derhjemme.
  • Når du tilmelder dig Nabohjælp, får du også adgang til et online advarselssystem, så du, dine naboer eller andre brugere i nærområdet kan give hinanden besked, hvis I oplever et indbrud eller uvedkommende gæster i kvarteret. Du bestemmer selv, om du vil modtage disse beskeder fra dit nærområde.

Med venlig hilsen

Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden

 

Referat fra seneste bestyrelsesmøde er nu klar på hjemmesiden

Referat af seneste bestyrelsesmøde er nu klar. Vedhæftet er liste over udvalg og udvalgsmedlemmer. Har du lyst til at deltage i et eller flere udvalg, skal du blot henvende dig til formanden eller kontaktpersonen for udvalget. Desuden er bestyrelsen mødeplan for 2015/2016 vedhæftet.
Referat BM 13 april 2015 – Bilag 1 Udvalg  – Bilag 2 Mødeplan

Vh
Info-udvalget

Indkaldelse til bestyrelsesmøde 13. april 2015

Sædvanen tro annonceres første bestyrelsesmøde efter afholdt generalforsamling. På dette første møde plejer vi (blandt andet) at fastlægge årets mødekalender, der efterfølgende udgives sammen med mødereferatet. Dette bliver fremover offentliggjort på grundejerforeningens hjemmeside, og der bliver udsendt et nyhedsbrev for at informere om, at der er lagt nye dokumenter på hjemmesiden.

dagsorden bestyrelsesmøde 13 april 2015

P.b.v.
Poul

Vinduer til salg

Til beboerne i Hjortespringparken :

4 stk. –  vinduer fra mellem etagen mod nord mrk. Frovin i kernetræ topsving og lavenergi glas, sort udvendig / hvid indvendig med sortlakeret alu-glasliste.

Købt 02.02.2005

Vinduerne er specielt lavet som vendbar så de kan pudses indefra.

Str. 1183X1183

De kan ses i carporten hus nr. 11 Susanne & Bjarne Bødker

Pris : 4000.- ( 4 stk. )

Nyt fra bestyrelsen

Kære alle,

Så er referat fra seneste bestyrelsesmøde d. 23/2-2015 lagt på hjemmesiden.
Her er link til referatet: Referat BM 23 feb 2015

Bestyrelsen har fået en henvendelse fra en beboer, som hermed refereres:

Et af husene i nordrækken kunne fredag aften konstatere, at der stod en voksen mand og kiggede ind af vinduerne i den nederste etage. Da beboerne gik ud i haven, for at finde vedkommende, havde han gemt sig mellem træer og huset. Først da han blev anråbt flere gange forlod han haven.

Hvad hensigten med hans opførsel var vides ikke, men bestyrelsen skal hermed opfordre til, at beboerne melder tilbage til bestyrelsen, hvis dette gentager sig.

Pbv.
Poul

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 17/3-2015 kl.19.30

GRUNDEJERFORENINGEN HJORTESPRINGPARKEN

Hjortespring, den 15. februar 2015

 TIL MEDLEMMERNE

Der indkaldes hermed til

ORDINÆR GENERALFORSAMLING
TIRSDAG DEN 17. MARTS 2015, KLOKKEN 19.30
PÅ HERLEV PRIVATSKOLE (Gl. Klausdalsbrovej 500)

Opmærksomheden henledes på, at forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde SENEST TIRSDAG DEN 3. MARTS 2015. Eventuelle forslag skal fremsættes skriftligt.

Endelig dagsorden vil blive udsendt senest TIRSDAG DEN 10. MARTS 2015.

Med venlig hilsen
p.b.v.
Poul Dahl