Forfatterarkiv: Janne Bay

Opsætning af vejlukning – mail fra Herlev kommune

From: Linda J. Madsen [mailto:Linda.J.Madsen@herlev.dk]
Sent: 19. januar 2015 14:03
To: poul@dahlmail.dk
Cc: poul.dahl@youmail.dk
Subject: Opsætning af vejlukningen

Hej Poul

Til din/jeres orientering vil vejlukningen mellem Hjortespringparken og Byskovvej blive opsat i morgen, tirsdag den 20.01.15, såfremt at vejret tillader det.

Venlig hilsen
Linda J. Madsen
Ingeniør

Center for Teknik og Miljø
Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf: 4452 6497
Linda.J.Madsen@herlev.dk

(WordPress tillader ikke indkopiering af billedelement – her kommunens logo – i et indlæg. Red.)

Fra vinsmagning afholdt i 28/11-14

Årets første (og eneste) vinsmagning i varmecentralen, blev til en rigtigt hyggelig aften. Vi var ikke så mange men der var rigeligt med vin til alle.
Til foråret gentager vi det igen, så hvis der var nogen som gik glip af smagningen d.28.11.14, så kan man sætte kryds i kalender snart, jeg kommer tilbage med en dato i januar måned.
Godt Nytår
Mvh. Pierre (54)
Viser foto.JPG

Drift: El-problemer & nyt om varmeaflæsning

Kære alle,

El
Der er pt. problemer med strømmen til gadebelysningen i Hjortespringparken. Lyset gik ud natten ml. torsdag/fredag, og vi fik det repareret i løbet af fredag. Nu er det gået ud igen – en elektriker er tilkaldt for at finde og udbedre fejlen hurtigst muligt. Bl.a. derfor vi har slukket for juletræet på midterarealet.

P.b.v.
Poul

Varmeaflæsning
Den årlige varmeaflæsning vil blive foretaget tirsdag d. 30. december fra kl. 15.00.

Sørg venligst for, at der er fri adgang til aflæsningsstikket ved lyskassen på husenes sydside. Eventuelle aflåste havelåger, skal være låst op i tidsrummet kl. 15.00 til 16.30.

Varmeudvalget

Afgørelse om vejlukning mellem Hjortespringparken og Byskovvej

Kære alle,

På Herlev kommunes møde i Teknik- og Miljøudvalget 11. december 2014 skulle der træffes afgørelse om vejlukning mellem Hjortespringparken og Byskovvej efter der har været afholdt parthøring, og vi havde haft foretræde for udvalget.

Afgørelsen gik os imod, så bommen skal genetableres. Her er et link til fremlæggelsen for udvalget, samt afgørelsen.

Afgørelse om vejlukning

Hvis du selv har lyst til at få ind på Politiker Web og læse alt materiale, kan du finde det via dette link:

http://www.herlev.dk/om-kommunen/radhuset-og-ledelsen/den-politiske-ledelse/politiker-web-politisk-modekalender-og-sporgetid

Hilsen,
Bestyrelsen

Varmestop søndag 7/12-2014

Kære alle,
Da flere beboere idag søndag 7/12-2014 har henvendt sig til mig fordi de ikke har nogen varme, har jeg undersøgt sagen på Vestforbrændingens hjemmeside. Dér er følgende varsel slået op:
“Varsling: Varmestop søndag den 7. december.
Varmestop i Herlev og Skovlunde søndag den 7. december.
Vestforbrænding udfører varmestop på grund af vedligeholdelse som berører følgende adresser:
Tonsbakken, Mileparken 1-22, Perikumhaven 20-26, Hjortespring Have, Gl. Klausdalsbrovej 450-489, Birkehaven 2, Højregårdsvej 3, Skinderskovven 5-32, Klausdalsbrovej 493-500, Hjortespringparken, Kippingevej samt Tupperupvænge.
Der vil ikke være varme eller varmt vand på ovenstående adresser søndag den 7. december i tidsrummet kl. 07-16.
Vi beklager meget de gener dette medfører.
Har I spørgsmål, skal I være velkommen til at ringe til vores kundeservice på 80208030 i tidsrummet 7.00-15.30, såfremt I har spørgsmålet omkring varmestoppet.”
Der er ingen i bestyrelsen, der forud for varmeafbrydelsen har modtaget underretning om dette varmestop. Vi kan ikke gøre noget ved varmestoppet idag, men vi vil forsøge at finde ud af, hvorfor vi ikke har modtaget varsel om det. Og vi vil forsøge at sikre, at vi ved evt. fremtidigt planlagt varmestop får forvarsel/underretning.
P.b.v.,
Poul
 

Referat vedr vejlukning med Herlev kommune samt høringssvar

Kære alle,

Nu er Herlev kommunes referat fra vejmødet 22. oktober 2014 modtaget, og vi sender derfor et nyhedsbrev med alle dokumenterne, samt de høringssvar / indlæg, som bestyrelsen og nogle af grundejerforeningens medlemmer har sendt til kommunen. Mangler der eventuelt nogle høringssvar el. indlæg, så send dem gerne hurtigst muligt til bestyrelsen@hjortespringparken.dk så vi kan få dem uploaded.

P.b.v.
Poul

Mødereferat med bilag:

Referat Vejmøde 22-10-2014 vedr vejlukning Herlev kommune
Deltagerliste
PowerPoint præsentation
Lokaludvalgsbeslutning 1989

Høringssvar / Indlæg:

Høringssvar Bestyrelsen 11-11-2014
Høringssvar Birgit Hjælmsø 31-10-2014
Høringssvar Bente Langvad Hansen 5-11-2014
Høringssvar Anders Michael Jensen_Gidske Michelsen 5-11-2014

Herlev lokalråd inviterer til temaaften om indbrud i beboelse

KOM TIL TEMAAFTEN OM INDBRUD I BEBOELSE
mandag den 24. november, kl. 18.30-20.30
Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20

Lokalrådet, der er et samarbejde mellem Herlev Kommune og Herlev Lokalpoliti, arrangerer denne temaaften, hvor

-Du bliver budt velkommen af borgmester Thomas Gyldal Petersen
-Du får lejlighed til at sætte ansigt på dit lokale politi og stille spørgsmål om indbrud
-Du hører om tricktyverier og vigtigheden af nabohjælp.

Besøg de forskellige stande og få gode råd og vejledning fra eksperter til, hvordan du teknisk kan gøre dit hjem mere sikkert.

Her kan du blandt andet tale med den lokale låsesmed, og du kan se video om indbrud, få gode råd og selv vurdere, hvor sikkert dit eget hjem er.

Undervejs vil der være en let servering.

Invitation Temaaften om indbrud i beboelse