Kategoriarkiv: Nyt om foreningen

Fastelavn 2024 – berigtigelse

bliver afholdt 11. februar 2024

Undskyld! 
I det bestyrelsesreferat, der blev udsendt i går, fik vi skrevet at fastelavn i år var aflyst.
Det er en fejl.
Sabrina og Kenneth Zeuner, hus nr. 13, har for længe siden meldt sig som arrangør af den festlige begivenhed, og der vil i løbet af weekenden blive udsendt en egentlig invitation. 
Sæt kryds i kalenderen !

P.b.v.
Info-udvalget

Lang frostperiode => problemer med at få tilstrækkelig varme i husenes underetager

Der er en del huse, der har haft problemer med varmen i underetagen i den sidste uges tid. Varmeudvalget har ikke kunnet konstatere fejl på systemet/i varmecentralen. Umiddelbart har alt kørt ”som det skulle” i varmecentralen, og derfor er der ikke foretaget justeringer.
I dag har hus nr. 5 haft besøg af en blikkenslager. Blikkenslageren har bl.a. hævet trykket på det varme vand, der sendes ud fra varmecentralen, men også udført arbejde i nr. 5. Termostaterne er blevet efterset og rensning af rør er foretaget (jeg ved ikke lige hvordan). Men nu virker det i nummer 5.
Det blev konstateret, at varmecentralen sender varmt vand ud som den skal, men at trykket nok er for lavt efter en længere kuldeperiode, hvor forbruget har været højere end normalt.
Det har bestyrelsen nu noteret sig. Varmeudvalget (dem, der passer varmecentralen) vil senere sætte trykket ned igen, når den stærke kulde er på retur. Samtidig vil varmeudvalget være opmærksomme på at få trykket sat op, når vejrmeldingerne visere mange dage med døgnfrost.
Blikkenslageren sagde, at man i de enkelte huse kan installere en unit med pumpe, så man selv kan justere trykket i sit eget hus. Det er ikke noget bestyrelsen har forstand på, og hvis man ønsker at vide mere, må man selv kontakte en blikkenslager.
Det var blikkenslagerfirmaet Hans Olsen, der var på besøg i dag og nu har den viden.
For god orden skyld skal det nævnes at regningen i dag splittes mellem hus nr. 5 og foreningen, da der er foregået arbejde begge steder.

Pbv.
Poul
10. januar 2024

Vedr. opkrævning af fællesudgifter og aconto varme for juli måned 2023.

Til alle beboere i Hjortespringparken

I dag har Øens Ejendomsadministration udsendt en opkrævning til samtlige ejere til brug for næste måneds bidrag (fællesbidrag, youSee, aconto-varme).
Desværre er opkrævningen ikke korrekt, idet det månedlige vejbidrag opkræves ud over fællesbidraget, i stedet for som sædvanligt at være indeholdt i det.
Dette har foreningen naturligvis bedt om at få korrigeret straks.

Samtidig er opkrævningen udformet med en instruks om at indbetale direkte til foreningens konto via en bankoverførsel. Dette skyldes, at Øens Ejendomsadministration endnu ikke har modtaget det nye PBS-nummer.
Det ser imidlertid ud til, at det nye korrekte PBS-nummer kan forventes inden for få dage, og vi har derfor bedt Øens Ejendomsadministration ”slå to fluer med ét smæk” og udsende nye korrekte opkrævninger med det nye PBS-nummer. Så vil det samtidig være muligt at tilmelde betaling til Betalingsservice.

I skal således ikke indbetale juli måneds bidrag i henhold til den opkrævning der er udsendt i dag, 20. juni 2023, men afvente den nye korrekte opkrævning.

Tak for jeres forståelse.
P.b.v.
Janne Bay
20. juni 2023