Nyhedsbrev: Fastelavn og brænde til afhentning

Kære alle,

Fastelavn:
Da vores trofaste arrangører af fastelavn nu har ønsket at trække sig og lade opgaven gå videre til andre, har vi efterlyst beboere til at overtage arrangementet. Selvom vi har sendt efterlysning ud både via facebookgruppen “Hjortespringparkens beboere” og referat fra bestyrelsesmøde, har ingen desværre meldt sig til at overtage arrangementet.
Den planlagte Fastelavns aktivitet d. 27. februar er derfor AFLYST.

Brænde:
OK Nygård har været forbi og beskåret træer i Rottehullet, i de forskellige bevoksninger og på skråningen mod Byskovvej. (Bag varmecentralen) ligger der brændestykker til fri afhentning.

P.b.v.
Poul

Skriv et svar